Pigehjemmet på Sprogø
Pigehjemmet på Sprogø er fra 1923-1961, og var en anstalt for "Moralsk defekte" kvinder. 
Sprogø er fredet og der er ikke adgang til øen og pigehjemmet.
Men på specielle gruppeture kan man opleve Sprogø.
Chancen er her nu.
Pigehjemmet på Sprogø er et særligt - og gruopvækkende - kapitel i åndsvageforsorgens historie.
Fra 1923-1961 husede Sprogø en anstalt for "moralsk defekte" kvinder.
Kvindeanstalten på Sprogø var ikke et fængsel, men de indsatte var der på ubestemt tid. Det var ikke et hospital, men de indlagte blev opfattet som syge. Kvinderne blev betragtet som letfærdige og løsagtige, men havde selv en drøm om en borgerlig tilværelse.

”Hvis du ikke opfører dig ordentligt, kommer du derud.” Når færgen passerede Sprogø, var det almindeligt, at piger blev truet med, at de ville blive anbragt på et sted i Danmark, det var umuligt at flygte fra.
I alt har ca. 500 piger i perioden fra 1923 til 1961 haft den skæbne at være blevet anbragt på Sprogø. Hvis man af lokalsamfundet var blevet stemplet som værende enten voldsomt ustabil rent arbejdsmæssigt eller havde en adfærd, der stødte kraftigt an mod den gængse moral, kunne man få den lægelige diagnose ”moralsk åndssvag”.
Nogle af diagnosens karakteristika var vagabondering, tyvagtighed eller seksuel umættelighed. Derpå blev man deporteret til en ø. Mændene til Livø. Kvinderne til Sprogø. Anbringelse på anstalt skete på ubestemt tid.
Kom med og oplev Sprogø.