AkupunkturAkademiet ApS logo

AuriculoTerapi modul 2


L√łrdag d. 26/02-22 09:00 - 17:00

Arrangementsbeskrivelse

AuriculoTerapi / Øre Akupunktur modul 2

Kurset er på 16 timer (2 dage) + 8 timers e-learning.

Det er ideelt at viderebygge modul 1 med modul 2 for at komme hele vejen omkring det grundlæggende i AuriculoTerapien. Du vil efter modul 1 + 2 have et fantastisk fundament, som du kan udvikle dine behandlinger fra og bygge videre på din viden om denne behandlingsform.

 

Første dag er som på modul 1, 8 timers selvstudie som foregår gennem e-learning. Fordelen er, at du selv bestemmer hvor og hvornår på dagen du vil studere. Du kan se videoerne så mange gange du vil, og gennemgå quizzerne igen, hvis du har behov for det.

 

Vi gennemgår materialet sammen, de to dage hvor du kommer på skolen og sætter det praktiske på, så du både har en viden og en forståelse af materialet, og kan bruge det i praksis.

 

På modul 2 kurset går vi i dybden med rygradens placering i øret. Det giver en stor behandlingskompetence at kunne navigere i rygraden og nervesystemet, og udvider dine muligheder for at komme i dybden med dine patienters problemstillinger. Vi gennemgår skelettet, dermatomerne, myotomerne og det perifere nervesystem, og hvordan du kan behandle ud fra denne viden om kroppen.

 

Modul 2 er også kurset hvor du vil blive introduceret til posturologien, og hvordan du med den viden, let og årsagsbehandlende, kan behandle smerter i hele kroppen.

 

Disse lidelser/problematikker kommer vi ind på i modul 2
 

  1. Blodtryksregulerende behandling
  2. Ar-behandling – fysiske, psykiske og medicinske ar
  3. Smerte, led og muskler
    - Piskesmæld og hjernerystelse
    - Smerter efter operationer
    - Tennis og golfalbue 
    - Skulder og nakkesmerter
    - Lændesmerter
    - Smerter i knæ, ankler og fødder
    - Hovedpine og migræne

På dette kursus vil du også lære at få øje på og tolke de tegn, som kan ses på øret. Vi gennemgår flere former for terapiforhindringer, og hvordan du behandler dem.

Når du har både modul 1 og 2 er du klædt super godt på til at behandle med AuriculoTerapi. Du kan allerede efter du har taget modul 1, begynde at behandle med succes, men vi anbefaler at man tager begge moduler. Herfra bliver det meget lettere for dig at give en helstøbt AuriculoTerapi behandling og, hvis du ønsker det, kan du let bygge videre på din viden med TemaDage, TemaAftener, Behandling af Psykiske Ubalancer, AuriculoMedicin eller Chromoterapi.

Underviser: Rikke Godthjælp

Målgruppe:
Dette forløb henvender sig til behandlere, der allerede har taget AuriculoTerapi Modul 1, eller tilsvarende. Er du i tvivl, om du kan deltage, kontakt underviseren. 

Tider:

26. februar: 9.00-17.00
27. februar: 9.00-17.00
I
 alt 16 timer, samt 8 timers e-learning, du får adgang til inden kurset.


DKK inkl. moms

Varetotal: 0 DKK
Total inkl. moms: 0 DKK
Moms (25,00%) 0 DKK
AkupunkturAkademiet ApS
Industriområdet 15
8732 Hovedgård