Kursus: Strategisk pædagogisk ledelse med Klaus Majgaard

 
Kursus: Strategisk pædagogisk ledelse med Klaus Majgaard

Tirsdag d. 23/11-21 09:00 - 16:00

Sådan leder du udviklingen af læringsmiljøer for børn og unge

Hvordan lykkes man med at bygge velfungerende, langsigtede og faglige læringsmiljøer til børn og unge, når man samtidig skal operere i en politisk verden med mange værdier og logikker på spil - og mange om at sætte dagsordenen?

Klaus Majgaard har hele sit arbejdsliv beskæftiget sig med spændingsfelter og paradokser i offentlig styring og ledelse. Derfor vil han i dette kursus kortlægge den offentlige aktørs balancegang mellem interessenter og bygge bro over spændingsfeltet mellem faglig pædagogisk ledelse og politisk styrede aktører.

 

Målgruppe og formål

Kurset henvender sig til alle som har interesse i at udvikle og arbejde med strategisk pædagogisk ledelse. Det kan være for dig der arbejder i daginstitutioner, på skoler eller i klubber, ungdomsuddannelser, folkeoplysning og videregående uddannelser. Man kan med udbytte både deltage som enkeltperson eller tage sine teamkolleger med.

Ved at deltage i kurset får deltagerne mulighed for:

  •  At få kastet lys på strategiske udfordringer og handlemuligheder gennem faglige oplæg
  •  At udforske sin egen praksis i sparring med kolleger fra alle hjørner af den pædagogiske verden
  •  At synliggøre uvante greb og handlemuligheder
  •  At tage pointer og redskaber med hjem, som man kan arbejde videre med i sit eget team
Early Bird pris frem til d. 1.8. er på 4995 dkk ex. moms